Adfærds- og lydighedstræning

← Tilbage

Vi lægger stor vægt på kontakten mellem hund og hundefører, idet vi mener, at det er det mest basale element mellem hund og menneske.

Grundlæggende er et godt lederskab og en god kontakt mellem ejer og hund en forudsætning for succes i træningen med hunden. Dette er dog selvforstærkende, idet samarbejdet mellem hund og ejer i træningen netop styrker lederskab og kontakt. Efterfølgende bliver kontakten med ejeren og det at udføre øvelserne en forstærkning i sig selv for hunden.

Her er nogle gode råd, som vi synes virker godt i træningen af hundene, uanset hvilken slags træning I laver:

  •  Find ud af, hvad der er den bedste måde at motivere den enkelte hund (bolde, godbidder, en yndlingsbame, en pind…)
  •  Lad være med at korrigere hunden så længe den ikke har forstået øvelsen. Ignorér de fejltagelser, som den måtte lave.
  •  Indlær adfærden først og sæt derefter lydsignal på.
  •  Forstærk ethvert fremskridt.
  •  Sæt realistiske delmål.
  •  Analysér fremgangsmåden (og revidér hvis nødvendigt) – ofte går man for hurtigt frem, hvis der er indlæringsproblemer.
  •  Brug rolige sikre håndbevægelser, et roligt kropssprog og en afdæmpet stemmeføring.
  •  Vær præcis, hvis du forventer, at din hund også skal være det.
  •  Brug præcis timing ved anvendelsen af forstærkninger.
  •  Træn i korte sekvenser (5 – 15 minutter af gangen)
  •  Træn ikke den samme øvelse for mange gange i træk.
  •  Variér træningen.
  •  Slut altid af med succes.
  •  Stil krav til hunden og sæt grænser for den – det er ikke synd for den.

← Tilbage